NATURHØRELSE

Vores forening består af følgende medlemmer:

Ulrik Romme har naturvidenskabelig baggrund og mange års professionel erfaring indenfor innovation og ledelse. Ulrik har stort netværk indenfor organisationsverdenen, men trækker også på erfaringer som selvstændig tryllekunstner og glad amatørmusiker. 

Randi Pontoppidan er en anerkendt og efterspurgt komponist, vokalist og performer. Nomineret til årets vokalist, Steppeulven 2020 og DMA Jazz 2021 for årets album INNER LIFT i samarbejde med Sissel Vera Pettersen. Pontoppidan arbejder med sin stemme som grundlag for eksperimenter med loop-maskiner og anden elektronik. Med en ikke uvæsentlig portion humor, arbejder hun med musikalske landskaber på jagt efter nye lyde og bruger stemmen som instrument.
Pontoppidan er uddannet ved Royal Music Conservatory i den Haag, Holland i jazz og klassisk sang. Samarbejder bl.a. med musikere som Greg Cohen, Thomas Agergaard, Marilyn Mazur og digter Morten Søndergaard. Er medlem af vokalensemblet IKI, musikerkollektivet Damkapellet og Paul Hilliers ensemble Theatre of Voices. Har optrådt i bl.a. Royal Albert Hall, Carnegie Hall, Roskilde Festival og Berliner festspiele. Pontoppidan har 20 års erfaring i at undervise og er timelærer på Rytmisk Musik Konservatorium.

www.randipontoppidan.com

Bugge Holm Hansen har mere end 20 års erfaring som publicist, eventyrer og fremtidsforsker.

Han er filmfestival direktør på Nordic Adventure Film Festival (NAFF). En festival som siden 1996 årligt har honoreret nordens bedste adventure film og bøger. Han har i to årtier været med til at udgive diverse publikationer omkring outdoor og eventyr i regi af Mediehuset Luksus. Gennem alle årerne har han været en aktiv debattør om relationen mellem menneske og naturen, og vores moderne brug af denne. Hvilket bl.a. gjorde at han i perioden 2012-2014 deltog i det udvalgsarbejder i miljøstyrelsen som ledte frem til Danmark første officielle friluftspolitik i 2015.

Akademisk set har Bugge en kandidatgrad i pædagogik og semiotik, og beskæftiger sig meget med fremtiden for læring. Pt. arbejder han på Instituttet for Fremtidsforskning (IFF) hvor han bl.a. står bag Nordic Metaverse Summit; et topmøde som arrangeres i et samarbejde mellem Instituttet for Fremtidsforskning og Dansk Industri.

Bugge har arbejdet og boet i udlandet flere gange; 5 år i Argentina, 4 år i Spanien, for ikke at nævne nogle år i Norge og Frankrig. Han er nu bosat i København.

Nanna B. Karlsson har en phd-grad i glaciologi og arbejder som seniorforsker på De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Nanna har ledet mange ekspeditioner til Grønland og Antarktis og brænder for at formidle sin viden om og fascination af polaregnene.  

www.nbkarlsson.eu

Thomas Agergaard
Musiker og komponist.
Agergaard er desuden kendt for mange tværfaglige projekter der tæller lige fra astrofysikere, eventyrer, lydinstallationer, huskunstner på Christiansborg, samarbejder med Miljøpunkt i KBH, Holmegaard Værk, Lundsgaard Gods.
Agergaard har desuden spillet med en lang række internationale musikere, turneret vidt og bredt.
Agergaard er en ivrig naturbruger og er lokalt engageret i Holmegaardsmose.
Thomas Agergaard

Malene Nors Tardrup er billedkunstner med udstillinger og udførelser af bygningsintegreret kunst i ind- og udland. Hun har vundet Vanceva World of Color Award 2022 for sin permanente kunstudsmykning Længe er ikke evigt på Bispebjerg Hospital.

Tardrups kunstneriskepraksis er baseret på fotografisk arkivmateriale og historiske dokumenter, som sammen med egne fotografier sættes ind i en ny kontekst. Hendes motivation er at genfortælle historier om vores natur, kultur og ophav for at skabe nye perspektiver og nye erkendelser set gennem fortidens og nutidens – og måske fremtidens – optik.

Linse instrumenter, såsom mikroskopet, teleskopet og fotografapparatet, har med tiden gjort det muligt for det menneskelige øje at se og fastholde, det der umiddelbart er usynligt og utilgængeligt. Men hvilken virkelighed får vi at se? Hvilket verdensbillede ser vi i apparaterne? Og hvordan forstår vi os selv ud fra hvad vi ser? Tardrup udforsker og udfordrer hvad der sker i mellemrummet mellem fakta og fiktion, når videnskabelige observationer og registreringer oversættes til billedsprog. Hun arbejder med de komplekse og modsatrettede tanker og ideer, der opstår imellem det logiske og ulogiske, mellem det rationelle og irrationelle; ser vi det vi tror på, eller tror vi på det vi ser?

Tardrup er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi (MA) og Glasgow School of Art – Fine Art Photography og University of New Mexico (BA)

www.tardrup.com

Thomas Agergaard

Joel Illerhag er en anerkendt svensk/dansk kontrabassist og komponist. Joel Illerhag kombinerer på suveræn vis jazz-improvisationer med fængende melodier, men først og fremmest har han en ekstraordinær personlig lyd. Denne lyd bliver også skabt, i det han spiller på en specialbygget kontrabas – den såkaldte Swedish Harp Bass. Udover musikken laver Joel også bevægelige skulpturer og robotter.

www. joelillerhag.com

Thomas Agergaard
Ann-Katrine Garn er zoolog med speciale i biodiversitet og naturbevarelse og arbejder til daglig i Conservation-afdelingen i Zoologisk Have København. Ann-Katrine har mange års erfaring i projektledelse og international naturpolitik og er speciel god til at danne nye partnerskaber mellem forskellige interessenter.
Thomas Agergaard

Christopher Jacob Ries, ph.d., er museumsinspektør ved Strandingsmuseum St. George i Thorsminde. Han har forsket i kartografiens, polarforskningens, geologiens og de videnskabelige ekspeditioners historie, og har tidligere udviklet udstillinger for blandt andet Det Kgl. Bibliotek, Kunstmuseet Louisiana, Udenrigsministeriet, Nationalpark Thy og Statens Naturhistoriske Museum.

I forbindelse med udviklingen af en udstilling om 1800-tallets vragdykkere har han på Strandingsmuseet etableret et ’artist-in-residence’ program, hvor kunstnere i dialog med hinanden og museets medarbejdere kan udforske og udfolde museets tematikker i selvstændige kunstneriske produktioner.

Thomas Agergaard
Astrid M. A. Schmidt, PhD har forsket i fortidens økosystemer og klima i Grønland og Afrika og har en bred profil indenfor Citizen Science og som brobygger mellem forskning og formidling. Hun brænder særligt for samskabelse af viden og forskning omkring biodiversitet og klima med lokale og unge, og har stor erfaring fra diverse feltophold i Asien, Afrika og Arktis. Samarbejdspartnere og ansættelser tæller bl.a. Niels Bohr Instituttet, Statens Naturhistoriske Museum, København Zoo, Grønlands Naturinstitut, DIS Study Abroad in Scandinavia, NORDECO, etc. www.nordeco.dk/astrid-mz-bonde
Thomas Agergaard

Henrik Busch

Henrik har altid haft undervisning/uddannelse, ledelse og løsninger af samfundsudfordringer i en eller anden kombination som omdrejningspunktet i sit arbejde. Altid med et stærkt udviklingsfokus og med afsæt i forskning – oftest på STEM-området. Begejstret over at kunne finde løsninger på tværs mellem aktører, professioner, fagligheder og kulturer.

Cand. scient. og Ph.d. i fysik fra Niels Bohr Institutet, D.E.A. fra Université Paris Sud, Stifinder- og forskellige ledelses- og bestyrelsesuddannelser.

Har som forsker arbejdet med museumsdidaktik og naturfagsundervisning, haft ledelsesansvar for de naturvidenskabelige uddannelser ved Københavns Universitet og bl.a. lærer- og socialrådgiver­uddannelserne ved Metropol. Senest 4.5 år som udviklingsdirektør i LIFE A/S med opbygning af organisation og LIFE Fonden, bygning af LIFE Campus og udvikling af undervisning, som nu glæder 75.000 elever årligt.

Nu rådgivning og sparring inden for udvikling, strategiimplementering og ledelse; særligt i relation til uddannelse/undervisning, STEM & fondsarbejde.

Se: https://www.linkedin.com/in/henrik-busch/

 

Henrik Busch

Cecilia Vanman er eventyrer, havpattedyrbiolog og ekspeditionsleder. Hun er den første danske kvinde, der er blevet optaget som Fellow i The Explorers Club og hun er medlem af Kvindelige Eventyrere. Cecilia har blandt andet ledt filmekspeditioner for National Geographic Society og har som eneste dansker krydset Nordvestpassagen på tre forskellige ekspeditioner. Hun har senest, over 2022 og 2023, tilbragt fire måneder til søs i Stillehavet.

Herhjemme er Cecilia en populær foredragsholder med en passion for at tage publikum med bag scenen på fascinerende projekter og helt tæt på naturen, hvor pukkelhvaler puffer til hendes gummibåd og isbjørne ånder hende i nakken. Hun fortæller blandt andet om filmekspeditioner i Arktis, sejladser med forskningsskibe under pirattrussel og hvordan den udfarende kraft til at være fuldtidseventyrer kommer igennem nærkontakten med ødemarken, lokale kulturer, mødet med vildt dyreliv og det at formidle de historier, hun bringer med sig hjem igennem foredrag, artikler og fotos.

Instagram: cecilia_vanman

Thomas Agergaard

Peter Bruun er uddannet ved det Rytmiske Musikkonservatorium i København 2001.  

Komponist og bandleder for All Too Human, Thesauros, Unintended Consequences m.m.  
Ansat ved Syddansk Musikkonservatorium, Odense siden 2018
Underviser i komposition, rytme design, trommer og improvisation siden.
Modtog Carl Nielsen Prisen som årets jazzkomponist 2019. 
Modtog Jazzlegatet for Årets orkester 2020 med All Too Human (William Demantfonden/Jaszzdanmark)
All Too Human ‘Because Your Worth It’ modtog prisen for årets Tværæstetiske Udgivelse ved DMA 2021
Nomineret som Årets komponist DMA 2021.

Thomas Agergaard

Majbrit Schoenemann Ølgaard

Har med en cand. scient i humanfysiologi og en elitesportskarriere bag sig, en solid viden om og praksiserfaring med menneskekrop og -psyke.
Hun arbejder både som formidler, coach,
karriererådgiver og certificeretpsykoterapeut, hvor hun med en fænomenologisk, eksistentiel tilgang har specialiseret sig i skam og autenticitet.
Thomas Agergaard

Lisbeth Valgreen

Uddannet i grønlandske og arktiske studier ved KU/Ilisimatusarfik (Grønlands Uni). Har i de sidste 20 år arbejdet med (forsknings)formidling af sprog, kultur og historie i relationen Grønland/Danmark. Altid med en kreativ tilgang. Har været ansat som kulturmedarbejder i Det Grønlandske Hus i Kbh, sekretariatschef i Det Grønlandske Selskab og arkivchef på Arktisk Institut, men har siden 2017 arbejdet som freelanceforfatter/-redaktør, foredragsholder og konsulent for bl.a. danske og udenlandske museer, ambassader, ministerier mm.

 

Lisbeth Valgren

Carsten Broder Hansen er tropebiolog, forfatter, videnskabsjournalist og fotograf.

Carsten har bl.a. været udstationeret på Borneo for Danida som rådgiver i naturfredningsprojekter, og han har været ekspeditionsleder for flere filmhold rundt omkring på kloden

Har endvidere publiceret alverdens videnskabelige artikler samt et par bøger blandt andet om fremtidens transport for DTU. 

Thomas Agergaard
Birgitte Rubæk er billedkunstner og illustrator med en lang række publikationer og udstillinger bag sig. Hun arbejder figurativt og skildrer steder, mennesker og de ting vi omgiver os med, i bl.a. oliemaleri, grafik og foto. Centralt i hendes kunstneriske praksis er naturen i al dens mangfoldighed. Lyset, årstidernes skiften og det melankolske og subtile drama i de nordiske landskaber, hvor spor af levet liv og kultur næsten altid er synligt til stede, udgør en væsentlig del af hendes kildemateriale. 
 

 

Thomas Agergaard

Henrik Egede-Lassen har som naturfotograf beskæftiget sig med alle former for naturformidling siden 1987.  Han etablerede Albatros Adventure i 1990, som kombinerede grøn aktivisme, formidling og naturbevarring med ansvarlig turisme. I 2001 grundlagde Henrik sit eget naturformidlingsbureau Zoomedia. Firmaet har siden har løst opgaver under og over vandet på alle 7 kontinenter for blandt andet National Geographic, BBC, Médecins Sans Frontières, WWF, Bienalen i Venedig, DR1 og DR2. 

www.zoomedia.dk 

 

Thomas Agergaard