Jorden – en oase i rummet

Planeten Jorden ligger i den beboelige zone i forhold til sin stjerne. Præcis ligesom millioner af andre planeter i vores galakse gør det i forhold til deres.

Men til forskel fra mange andre ligger Jorden i ly af gasgiganter som Jupiter og Saturn, som med deres enorme tyngdekraft tiltrækker meteorer og til en vis grad beskytter Jorden mod de voldsomme forstyrrelser af klodens balance som store meteornedslag medfører. Og fra Jordens dynamiske kerne udgår et magnetfelt der omslutter kloden og beskytter os mod stråling og partikler fra Solen og mod den kosmiske stråling fra Universets dybder.

Jordens atmosfære fungerer som et ekstra skjold, og en beskyttelse af det liv som findes på planeten. Her brænder mindre meteorer op og forhindrer det bombardement som den atmosfære løse Månes overflade bærer så tydeligt præg af. Bag dette skjold eksisterer et klima som ikke raseres af storme med uhyre kræfter som vi ser det på andre planeter i vores solsystem. Her findes vand der ikke er frosset til is. Her er lunt og godt, og polerne skaber balance og får havstrømmene og det hele til at cirkulere.

MENNESKETS TIDSALDER

Går vi en tur gennem byen, ser vi naturen skyde op gennem asfalten: her en mælkebøtte, der en svamp. Organismer, der kun kan spire under de helt rette betingelser og alle organismer har deres plads i et cirkulært økosystem, hvor vi selv befinder os, og gør dét som alle andre levende væsener gør: formerer os, og breder os og følger den natur, vi selv er en del af.

Vores succes som art er dét der sikrer os overlevelse. Men den truer også med at udslette os.

Samtlige organismer på jorden – planter, insekter, dyr og fisk – er alle med til at skabe det system, som vi er en del af. De er alle en del af den balance, der er en forudsætning for det liv, vi kender på Jorden i dag. Og de er en forudsætning for vores eksistens og overlevelse.

Menneskeheden er idag en naturkraft i sig selv, alene i kraft af det antal vi er. Vi graver, fælder, breder os, udsletter og bygger, udvinder og pumper op og suger af det system, som vi selv er en del af.

RUMVÆSNER I ØKOSYSTEMET

Vi har udviklet den evne, at vores ideer kan blive til virkelighed. Vi er fantastiske rumvæsner med evner og muligheder, vi endnu langt fra kender det fulde potentiale af.

Vi skaber og bygger maskiner, satellitter og måneraketter og rejser nu i vores solsystem og sætter nye mål. Vi sætter os mål der trodser enhver fornuft, og vi når dem. Vi visualiserer og forestiller os ting, som bliver til virkelighed.  Men med denne evne følger et ansvar, som ingen af os kan vriste os fri af.

Vi har alle her et ansvar, dig som mig, for det system vi er vokset ud af og lever i. Men vi omgås i dag dette ansvar med en ødelæggende skødesløshed. Vi konkurrerer om stort og småt, om rigdom og magt, om plads og indflydelse. Vi er som teenagere, der buldrer i byen til den næste fest i en blind rus af frihedsfølelse og forestillinger om evigt liv og uanede kræfter, uden at ænse det kaos vi skaber omkring os.

Men i kraft af vores vilje og vores evne til at nå nye mål, har vi gang på gang vist at vi kan opnå det umulige. Det er denne evne der i dag skal redde os fra os selv.

Men det kræver en forenet menneskehed på tværs af religioner, race, tro, magt og rigdom. Det kræver vi hver især tager ansvar, og giver vores forestilling evne og drømme stemme og bidrager til en smukkere fremtid.